Foredrag med Jon Andersen
Jon Andersen er strategisk direktør og stifter af STATE, det ultrapopulære brand for funktionelle drikkevarer og proteinbarer - med store sportsstjerner som ambassadører og medejere.
Oplev et knivskarpt og humoristisk foredrag med Jon Andersen, der tager dig igennem en utrolig iværksætterrejse. Jon havde som elitefodboldspiller selv eksperimenteret med ALT for at øge sine præstationer fra Serie 2 til 1. division. Det blev starten på rejsen med STATE. En rejse med et hav af voldsomme opture og nedture, hele vejen frem til at have skabt Caroline Wozniacki og Christian Eriksens populære funktionelle drikke fra bunden. Uden uddannelse, uden en smagsprøve, uden noget.
Jon fortæller om alt fra, hvordan man får milliardærer og store sportsstjerner med i sit projekt, til katastrofale produktfejl, massiv modgang, store milliontab, stress, sygemelding, modstandskraft og at rejse sig igen og igen. Bliv inspireret af en anderledes brandingstrategi, hvor det er lykkes at tiltrække store profiler fra sportens verden.
STATE sælges i dag i mere end 10.000 butikker i 13 forskellige lande med konstant flot vækst og millionoverskud.
Jon er en virkelig underholdende fortæller, der med stor udstråling, energi og passion fortæller om sin rejse. En vild fortælling om konstant at rejse sig, kæmpe og at turde følge sine drømme i et kompromisløst og begejstret, smittende mod!
Jons motto er: "Viljen til at ville skaber evnen til at kunne" - og det skinner igennem i hans motiverende fortælling!
Et foredrag med Jon Andersen er oplagt til erhvervsnetværk, uddannelsesinstitutioner, innovationsfora, konferencer mv.
Se andre inspirerende foredrag
Forespørg på Foredrag med Jon Andersen
Foredrag du kan booke
Iværksætteri, viljestyrke og mod
Jon Andersen begav sig for nogle år siden ud på en meget lang rejse – uden erfaring. Fra serie 2 til 1. division i fodbold og fra fiskefabrik på Færøerne hvor han knækkede rådne torskehoveder til 113 kr. i timen. Til at opbygge egen virksomhed, superbrand og energidrik med en unik effekt og med verdensstjerner som Christian Eriksen, Wozniacki, Rasmus Højlund m.fl. Kæmpestore millioninvesteringer, milliardærer som medejere, tusindvis af butikker, katastrofale udfordringer, store succeser og meget, meget mere.
Jon Andersen droppede som 24-årig ud af CBS efter blot få dage. For i stedet at gå ALL IN på sin idé om at skabe fremtidens energidrik, med baggrund i sin egen rejse som eliteatlet. Et projekt han havde fået idéen til under et ophold på Færøerne i 2012 og efterfølgende brugt flere år på at søsætte. Sideløbende arbejdede han som lærervikar.
Uden uddannelse, uden kapital og uden så meget som én eneste smagsprøve. Blot med en idé og et powerpointshow i hånden, kastede han sig sammen med sin ven og medstifter, Kim Have – ud på en lang og umiddelbart umulig rejse i en ekstremt hård branche.
Sidenhen har de to venner og tidligere fodboldkammerater skabt et helt igennem unikt produkt. De har rejst mere end 40 mio. kr i investeringer fra alt lige fra professorer og fagfolk til milliardærer, tidligere branchedirektører og mange andre. De har derudover tiltrukket ikoner og superstjerner som Caroline Wozniacki, Christian Eriksen og Rasmus Højlund, både som medejere og frontfigurer til deres hastigt voksende brand STATE. Som allerede i dag forhandles i mere end 10.000 butikker i 13 forskellige lande med konstant flot vækst.
Kom med til et sjovt, inspirerende, ærligt og fængende foredrag om en atypisk, kreativ og virkelig spændende rejse.
En rejse med alt fra ekstrem modgang til store succeser. En rejse mod konstant at rejse sig, kæmpe og at turde følge sine drømme i et kompromisløst og begejstret, smittende mod!
Jon Andersen gør det, som de færreste lykkes med. Han er i færd med at skabe det måske mest hypede danske brand, vi længe har set. Glæd dig!
Jon formår at fortælle i et let sprog og med mange humoristiske betragtninger, hvor han tager en med på hans rejse for at få succes. En fantastisk historie, som man kan relatere sig til."
Carsten Andersen,
Erhvervshus Fyn
________________________________
Normalt kan det godt være svært at underholde 200 teenagestuderende i over en time. Det var ingen sag for Jon. Han formåede at fange alle, og det var spændende fra start til slut. Jon har en fantastisk iværksætterhistorie i bagagen, som har draget, chokeret og inspireret os alle. Hvad kan man mere kræve?
Fremragende kundeservice og foredrag i særklasse. Kan varmt anbefales! Det bliver ikke sidste gang, vi booker foredrag gennem One Decision."
Lucas Westphal,
Tietgen Handelsgymnasium
________________________________
Jon var samtidigt god til at understrege vigtigheden af samarbejde og at arbejde sammen med dem, som har været dygtige i skolen, og dermed var bedre forberedt på det arbejde, det kræver at være iværksætter og styre en virksomhed i vækst.
Jeg har kun hørt ros om oplægget efterfølgende, og det er bestemt ikke sidste gang, vi får besøg af en med Jons karakter på Aalborg HHX – vi kan i hvert fald godt finde på at hente Jon tilbage til vores 1. års elever, som ikke nåede at høre oplægget denne gang. Fra Aalborg HHX siger vi tak for et inspirerende oplæg fra en særlig engageret, ærlig og nærværende Jon Andersen!”
Chris Bøcker Pedersen,
Aalborg HHX
________________________________
Pernille Dyrendom Thøgersen,
Bestseller
________________________________
Anne Anker,
Formueforvalterne Investering & Tryghed
________________________________
Fortællingen om den unge mand og fodboldspiller, der er så selvoptaget og arrogant, at han ikke kan se sine egne fejl og svagheder, ramte plet hos eleverne på vores EUD/EUX uddannelse.
Og ja, det går også under huden på de mest garvede undervisere at høre om de evindelige op- og nedture: fra torskehovederne på Færøerne til de skæve STATE flasker i 7-Eleven.
Book ham endelig, hvis I savner et levende forbillede for unge med motivationsudfordringer eller bare den perfekte overlever-iværksætter beretning."
Malene Lunden Hansen,
Lektor og innovationskoordinator, Business College Syd
________________________________
Pia Rasmussen,
TECHCOLLEGE
________________________________
I løbet af den engagerende time lyttede eleverne opmærksomt til Jons ærlige fortælling
om rejsen fra en fiskefabrik på Færøerne til møder i Monaco.
Hans evne til at fastholde elevernes opmærksomhed var imponerende,
og oplægget blev ikke kun oplevet som underholdende, men også som lærerigt.
Jon formåede at skabe en forbindelse, der gør hans historie relatérbar og brugbar for både lærere og elever."
Camilla Huelgaard Thomsen,
Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier
________________________________
Dan Madsen,
Rema 1000, Ballerup
________________________________
Jons historie er en inspirerende fortælling om, hvor langt man kan nå, når man nægter at give op og når man tror på sit produkt.
Jon tappede i øvrigt fuldstændig i den målgruppe vi var, og justerede sit indhold, til at ramme vores branche. Varme anbefalinger herfra!"
Helle E. Lorentzen, Partneransvarlig
Danske Konferencecentre
________________________________
Andre foredragsholdere









